Portvin er et perfekt valg til dessertvin. Den er ikke for sød eller for stærk, og så smager den rigtig dejligt til et væld af forskellige desserter, både kage, is, oste eller snacks. Hvis du ikke er den store portvinsentusiast, så kan du læse denne artikel, der giver et fint indblik i forskellige typer af portvin og måske kan give dig inspiration til at kaste dig ud i et nyt smagseventyr.
Portvinens historie
Portvinen stammer fra en region i det nordlige Portugal ved navn Douro. Her kan man spore portvinen helt tilbage til starten af 1000-tallet. Vinen blev i begyndelsen fremstillet ved at tilføje brændevin til rødvin, der skulle fragtes med skib, så vinen kunne holde bedre på rejsen. Derfor er portvin stærkere og mere koncentreret end rødvin. Portvin har været en central del af handelsaftaler mellem særligt Portugal og England igennem historien.
Forskellige typer af portvin
Der findes rigtig mange forskellige typer af portvin, og her kommer et oprids af de mest kendte og populære afarter. Tawny er en type, der lagres på mindre fade i længere tid. Dette gør at farven bliver mere brunlig end andre portvine, deraf navnet, der på engelsk betyder brunlig eller guldbrun. Denne type kommer ofte med en aldersangivelse, og jo ældre den er, jo finere vil den også være. En anden type er den, der kaldes Ruby. Den laves i modsætning til Tawny på store fade og i kortere tid, som regel 2-3 år. Ruby er rødere i farven og i nogle tilfælde også lidt mere frugtig i smagen, hvor Tawny ofte får en nøddeagtig smagsaroma. Endelig findes også en hvid type af portvin. Denne er som udgangspunkt fremstillet på samme måde som en Ruby, blot på grønne druer i stedet for røde.